Hvad er bambus viskose?

Bambusviskose er en slags viskose fremstillet af bambusfibre. Viskose kan fremstilles af forskellige fibre; traditionelt er det blevet lavet af træ eller græsarter. Navnet “viskose” henviser til den måde, træfibrene er blevet bearbejdet på. Fibrene bliver udsat for en kemisk nedbrydning for at blive til blød viskose, og ved denne metode bliver kemikalierne desværre typisk kun brugt en gang. 

Lyocell, derimod, er også en slags viskose, men her foregår forarbejdningen mere skånsomt og miljøvenligt. Her bearbejdes fibrene i et lukket kredsløb, og kemikalierne er mindre skadelige og bliver genbrugt. Alt i alt bliver Lyocell produceret på en mere skånsom og bæredygtig måde, end viskose typisk gør. Hvis du støder på ordet “Tencel”, er det det samme som Lyocell.

Bambus består af cirka 40% cellulosefibre, og det er dem, der bliver kaldt bambusfibre. Cellulosefibrene bruges til fremstilling af bambustekstil. Viskose (eller Lyocell) er populært fordi det er meget blødt og behageligt.