Hvad kan man bruge bambus til?

I hundredvis af år har kineserne brugt bambus til knive, spyd, vandrør, stilladser, kurve, byggematerialer og meget mere. I dagens Danmark bruges bambus nok oftest til ting som møbler, boligtilbehør (skærebrætter f.eks.) eller blomsterpinde.

På University of Beijing opdagede man i 2001, hvordan man kan fremstille tekstil fra bambusfibre. Bambustekstil er især godt til kropsnært tøj som sokker, underbukser og T-shirts, fordi det er blødt, behageligt og åndbart. Ydermere er bambusfibrene naturligt antibakterielle, hvilket er med til at bekæmpe svedlugt, der er forårsaget af bakterier.