Hvorfor vælge bambus strømper?
Der er mange gode grunde til at vælge bambusstrømper. Med sokker af bambus er du nemlig god ved både dine fødder og miljøet. Bambusfibrene, som strømperne er lavet af, er så bløde og glatte, at de nærmest føles som silke. De indeholder desuden et naturligt antibakterielt stof, som er med til at bekæmpe de bakterier, der er skyld i sure tæer, men som også hjælper til at berolige huden, hvilket er dejligt, hvis du har følsom hud eller lider af eksem.
Bambussokker kan også absorbere 50% mere fugt end bomuld, hvilket holder dine fødder tørre, og holder dine tæer i en behagelig temperatur. Når fugten, som sokkerne har optaget, fordamper, har det en kølende effekt.
Måske har du (som mange andre) et par træls, stive, blege bomuldsstrømper i sokkeskuffen, og her er bambus også bedre. Strømper af bambus holder sig nemlig dejligt bløde og behagelige, samtidig med at de er slidstærke og holder farven meget bedre end bomuld.
Bambus er også et bæredygtigt produkt. Det er den hurtigst voksende plante på jorden, og der kan - uden brug af pesticider - dyrkes 10 gange så meget bambus som bomuld på samme areal. Ydermere optager bambussen 5 gange mere CO2 end en tilsvarende mængde træer, og ved indfarvningen af bambustekstil bruges der langt færre kemikalier sammenlignet med bomuld.