Hip hip HURRA! Sokkepostens 11 års fødselsdagsfejring er i gang!
SPAR 10% EKSTRA PÅ ALT | BRUG KODEN: HURRA10

>> KLIK HER <<

Polyamid

Hvad er polyamid?

Polyamid er et syntetisk polymer, der er sammensat af mange enheder af en diamin og en dicarboxylsyre ved hjælp af amidbindinger. Derfor kaldes stoffet ofte polyamid. Alt efter hvilke monomerer der polymeriseres, opnås forskellige egenskaber af stoffet.

I daglig tale kaldes polyamid også for nylon, og kendes derfor typisk fra nylonstrømper. Udover nylonstrømper anvendes polyamid oftest til tekstilfibre. Det anvendes nemlig også til sportsudstyr, faldskærme, tæpper og endda fiskesnører og meget andet.

Det var den første syntetiske fiber, som blev fremstillet udelukkende på basis af uorganiske råstoffer: kul, vand og luft. Polyamid blev første gang fremstillet i 1935, men det var i 1939, at det amerikanske firma DuPont, som de første, påbegyndte industriel produktion af stoffet. Det var særlig aktuelt til damestrømper og erstattede silke i fremstillingen af faldskærme.

I Tyskland fandt industrikoncernen Bayer frem til et lignende stof, der blev markedsført som Perlon. I DDR fik stoffet navnet Dederon, opkaldt efter DDR selv med endelsen -on. Fordelene ved nylon/polyamid er, at det har en god slidstyrke, er elastisk og krølmodstandsdygtigt, har stor trækstyrke, er termoplastisk, optager mere fugt end andre syntetiske fibre, og så kan det let blandes med andre fibertyper. Det krymper ikke væsentligt. Som materiale direkte på kroppen er nylon mindre behageligt, med mindre det spindes som en mikrofiber. Polyamid er mest velegnet til blandingsprodukter. Eksempelvis er det velegnet som blandingsprodukt med akryl, som giver akrylpolyester, der anvendes som en syntetisk erstatning for uld.

Et par af ulemperne ved polyamid, som man skal være opmærksom på, hvis man har strømper, strømpebukser eller andet af dette materiale er, at polyamid hurtigt kan blive snavset, og det kan blive statisk elektrisk. Derudover nedbrydes det er sollys, hvis ikke det stabiliseres i forhold til lys.

Ofte stillede spørgsmål

Er polyamid/nylon slidstærkt?

Ja - polyamid/nylon er meget slidstærkt, og så er det elastisk og har en stor trækstyrke, hvorfor det er godt at bruge i nylonstrømper.

Er polyamid velegnet som blandingsprodukt?

Ja - polyamid er godt som blandingsprodukt. Eksempelvis er det velegnet sammen med akryl, som giver akrylpolyester, der anvendes som en syntetisk erstatning for uld.

Hvad er polyamid

Polyamid fibre


Relaterede produkter

Tilbage til ordbogen