JULEUDSALGET ER I GANG! | OP TIL 70%
SPAR 10% EKSTRA PÅ ALT | BRUG KODEN: JUL10
>> KLIK HER <<

Hvad er fordelen ved at lave strømper af bambusfibre?

Hvad er fordelen ved at lave strømper af bambusfibre?

Der er mange gode fordele ved bambusfibre. Er du nysgerrig, så kan du læse meget mere i denne artikel. 

Hvad er bambusfibre, og hvor kommer fra?

Bambusfibre kommer fra bambusplanter, og de fibre man anvender i blandt andet tøj høstes fra de planter, der er mellem tre og fire år gamle og vokser i et naturbeskyttet område i det sydøstlige Kina - her vokser bambusplanterne uden nogen form for forurening. Der er styr på produktionen af bambusfibre, da pandaen lever godt 3000 kilometer mod vest, har høst og dyrkning af disse bambusplanter ingen indvirkning på pandaens levevis. Bambusplanten er den hurtigst voksende plante i verden – under gunstige forhold vokser den op til 15 centimeter om dagen, uden at den behøver nogen form for pesticider. Man har observeret bambusplanter, der har vokset mere end 120 centimeter på et døgn. Bambus frigiver dertil en masse ilt og optager fem gange så mange drivhusgasser fra atmosfæren i sammenligning med almindelige træer. Bambusplanten er desuden ekstremt hårdfør, kræver ingen insektdræbende midler og kan vokse næsten alle steder. Bambus indeholder stoffet "bamboo kun", som er et antibakterielt stof, der gør bambussen modstandsdygtig over for bakterieangreb. Dette betyder ligeledes, at bambusfibre naturligvis også indeholder dette antibakterielle stof, og det samme gælder vores lækre bambusstrømper.

Bambusstrømper holder vask efter vask

Disse antibakterielle elementer i bambusfibrene holder bakterier væk, selv efter mange gange i vaskemaskinen. Japanske undersøgelser viser, at bambussen eliminerer over 70% af de bakterier, stoffet bliver udsat for - selv efter 50 gange i vaskemaskinen. Bambusstrømper synes og føles renere, fordi bambus ikke optager bakterier. De kan endda vaskes helt rene ved lave temperaturer og tåler max. 60 grader i vaskemaskinen, og med moderne vaskemidler er det intet problem at vaske sokkerne helt rene ved lave temperaturer. Dette er yderligere en gevinst for miljøet, da strømforbruget er 60% lavere, når man vasker ved 30 grader, end når man vasker ved 60 grader. Fordelene ved bambus strømper og bambusfibre er mange. De har en god sugeevne og en fantastisk luftighed, der gør, at de er åndbare og rare for fødderne at have på. Derudover er bambusfibre den letteste naturlige fiber i vægt, hvilket gør den super komfortable at have på og gå rundt i en hel dag.

Som sagt indeholder strømper med bambusfibre ligeledes antibakterielle stoffer, som blandt andet er med til at forhindre dårlig lugt og sure tæer. Ikke nok med det, så blokerer de ultraviolette stråler, så man mindsker risikoen for hudkræft.

Bambussokkerne er også meget velegnede til personer med allergi. Bambusfibrene er med til at holde ekstra godt på farven i sokkerne, og derfor kræver det også langt færre kemikalier ved indfarvningen, end det gør med mange andre typer af materiale.

Sidst men ikke mindst så er bambusstrømper utroligt bløde og føles som silke at have på. De føles kølige at have på og er lette for huden at ånde igennem, hvilket ligeledes er med til at give en god blodcirkulation. Se vores store udvalg af bambus strømper, hvor du både finder lækre og bløde bambusstrømper til mænd såvel som bambusstrømper til kvinder. Du kan også både gå på opdagelse blandt sorte bambussokker, bambusstrømper med flotte farver og dem med mønster og striber.

Sjov note om bambus

Det menes, at kineserne sprang stenalderen over på grund af de mange anvendelsesmuligheder, bambus giver. Der er kun gjort få fund af stenværktøj i Kina, og derfor har nogle forskere udviklet en teori, de kalder bambus-teorien. De mener, at fordi bambus let kan bearbejdes og blive til holdbare redskaber, har behovet for stenværktøj ikke været til stede. Kineserne har i mange hundrede år brugt bambus til knive, spyd, vandrør, byggematerialer, hytter, huse, stilladser, kurve, skåle, gulve, måtter og så videre. I begyndelsen af 1400-tallet rejste admiral Zheng He - efter ordre fra den kinesiske kejser - ud i verden på opdagelse. I hans flåde var der over 200 skibe, som alle havde bambusmaster og sejl af sammensatte bambusmåtter. Disse sejl var lette at reparere med medbragte ekstramåtter og vejede væsentligt mindre end tilsvarende lærredsejl.