Hvilke strømper er bedst?
De helt rigtige sokker til dig
Det er ikke mange mennesker, der prioriterer at bruge langt tid på at finde de helt rigtige damestrømper eller herrestrømper, men det er vigtigt, hvis du vil have det bedste resultat. Der kan nemlig være stor forskel på, hvilke strømper der passer bedst til netop dine (og dine fødders) behov. Så hvilke strømper er bedst? Det kan være svært at finde ud af, hvis man ikke ved noget om det. I denne artikel tester vi to forskellige slags sokker - bomuldssokker og bambusstrømper - for at se, hvilke der passer bedst til dig. Vi ser nærmere på, hvilken type der er bedst i forhold til komfort, åndbarhed og holdbarhed.
Bomuld eller bambus?
Der findes strømper i uendeligt mange forskellige tekstiler og tekstil-blandinger. I denne test har vi valgt at koncentrere os om to typer; nemlig bomuld og bambus. Det er ikke et helt tilfældigt valg. Det er de to mest populære typer sokker, og når det kommer til hverdagsstrømper, er det typisk disse to, valget ligger mellem.
Sokker i bomuld
Bomuld har været brugt i beklædning siden det gamle Egypten, og bomuld bliver stadig anvendt i dag. Bomuldstekstil er både behageligt og blødt, og er derfor velegnet til tætsiddende tøj. Der er dog stor forskel på bomuldstyper og -kvaliteter. Gå gerne efter kæmmet bomuld, da det har en bedre kvalitet. Du kan læse meget mere om kæmmet bomuld her.
Bambus strømper
Er bambus det nye bomuld? Det er fristende bare at skrive "Ja". For bambussokker er nogle af de bedste sokker, der findes. Men hvorfor er de så gode? Fordelene er mange sammenlignet med bomuld. Bambusstrømperne er blødere, mere fugtabsorberende og bedre til at holde fødderne den rigtige temperatur. Derudover er bambus antibakterielt og kan derfor være med til at forhindre sure tæer. Skal du have den fulde udbytte af strømperne, skal du op over 70% bambusfibre.
Komfort
Når det kommer til komfort, er det ikke en afgørende faktor om sokken er lavet af bomuld eller bambus. Begge materialer kan give en blød, behagelig og komfortabel fornemmelse - men bambusstrømpernes komfort er ganske enkelt uovertruffen. Behageligt tempererede og tørre fødder hele dagen og helt glatte fibre, der næsten føles som silke, gør bambus strømper til en drøm at have på.
Åndbarhed
Både bomuld og bambus er naturmaterialer, så de har god åndbarhed - bambus er bare lidt bedre. Det er både mere absorberende og hurtigtørrende end bomuld, så bambus fjerner fugten fra dine fødder på en bedre måde. Dette er ekstra vigtigt for folk med svedige fødder.
Holdbarhed
Bomuld er et stærkt naturmateriale - men bambus er endnu mere holdbart. Bambus er både meget slidstærkt og blødt, så det kan bruges til både dagligdags- og sportsstrømper uden problemer. Bambussokker holder ikke bare længere; de holder formen, farven og den fantastiske komfort længere.
Hvilken temperatur skal strømper vaskes på?
Det kan være svært at få bomuldsstrømper helt rene (også for bakterier, der trives uhyggeligt godt i bomuld) uden at give dem 60 grader i vaskemaskinen, men fordi bambus er naturligt antibakterielt, kan bambussokker blive rene selv på 30 grader. Se mere her om de fordele, der kan være i det for din elregning.
Sokkepostens anbefaling
Vores anbefaling er altid strømper, der er lavet med bambusfibre - og ikke kun på grund af de nævnte årsager. Bambus er også langt mere miljøvenligt end bomuld, bambussen ikke er nær så ressourcekrævende at dyrke, der kan dyrkes meget mere på et mindre areal, det kan høstes løbende og bambussen absorberer enormt meget CO2, mens den gror.