Bambus

Bambus hører normalt ikke hjemme i det danske klima. Dog findes der enkelte arter, der godt kan klare det skiftende, danske vejr. De bør enten plantes tidligt i foråret, når frosten er væk eller mellem august og september.

De fleste sorter af bambus trives fint i det danske og skiftende vejr. Dog er det mest optimalt at placere bambus i fuld sol. Dette vil ligeledes få planten til at gro hurtigere. Derudover er det en god idé at plante bambus i muldrig, gødet, fugtig og veldrænet jord.

Bambus vokser i de tropiske og fugtige områder i Asien, Afrika og Latinamerika. Det er en af de hurtigst voksende planter i verden og kan vokse op mod 30 centimeter i døgnet.

Bambus er en af verdens hurtigst voksende planter, og så vokser den helt uden brug af kemikalier og pesticider. Derudover bruger planten mindre vand til at vokse, end mange andre træer gør, og så optager den en del mere CO2. Alt dette er med til at gøre bambus til et bæredygtigt materiale.

Bambus er meget stærkt trods sin hule struktur. Bambus har en højere fleksibilitet pr. massetæthed, og derfor kan det også bøje langt mere end andet træ uden at knække.

Ja, bambus har antibakterielle egenskaber. Dette er med til at reducere mængden af bakterier, der lever i tøj, sokker og andre tekstiler. Det hedder sig nemlig sådan, at de bakterier, der udvikler dårlig lugt, har svært ved at trives i bambusfibre.

Bambus er et godt og bæredygtigt materiale, der anvendes til mange forskellige ting. Udover at bruges i tekstiler, kan det også anvendes til sugerør, bestik og kan ligeledes nedbrydes til fibre, der kan bruges til at lave pap og papir.

Viskose og bambus er ikke det samme. Dog har de to typer af materialer mange af de samme egenskaber. Bambus føles dog lidt blødere og mere luksuriøst.

Bambus anvendes til mange forskellige tekstiler såsom sokker, strømper, undertøj og meget mere. Det har den fordel, at det er blødt og behageligt, har en fantastisk sugeevne, en god åndbarhed, og så er bambus bæredygtigt.

Bambus er et bæredygtigt materiale, der kan genbruges. Bambus behøver nemlig ingen pesticider eller kemikalier for at vokse. Derudover bruger det mindre vand til at vokse samt optager mere CO2, end træer gør.

Bambus er en af de hurtigst voksende planter i verden, hvilket gør den bæredygtig og miljøvenlig af anvende i produktion. Derudover er det et slidstærkt materiale, der bruges til at fremstille sokker og meget andet. Ikke nok med det, så har det antibakterielle egenskaber, er åndbart og har en god sugeevne.

Naturmaterialer kan enten deles op i animalske fibre eller vegetabilske fibre. De animalske fibre kommer fra dyr, hvorimod vegetabilske fibre er plantefibre såsom bambus.

Bambusplast er fremstillet af melaminplast, der er tilsat findelt bambus. Det kaldes populært bambusmelamin, og tallerkener, bestik, krus og meget andet lavet af bambusplast har i flere år vundet indpas som værende “miljøvenlige” - men bambus er ikke karakteriseret som træ, men derimod græs, og det er ikke blevet godkendt i EU til at blive tilsat i melamin. Derfor kan produkter af bambusmelamin ikke godkendes til fødevarer.

Strengt taget har service af bambusplast aldrig været tilladt, men EU-Kommissionen slog først fast i 2020, at det altså ikke er lovligt. Før bambus kan godkendes som tilsætningsstof til plastik i EU er det nødvendigt at søge om godkendelse - og det er der ingen, som har gjort. Derfor er der heller ikke foretaget nogen vurdering af, hvorvidt det faktisk kan være skadeligt, men frygten er, at melaminplast bliver “åben” af den tilsatte bambus, og derfor kan afgive uønsket kemi. 

De uønskede kemikalier i bambusplast er melamin og formaldehyd. Melamin kan skade blære og nyre, hvis det ikke behandles korrekt, og formaldehyd kan være kræftfremkaldende. Umiddelbart mener Sundhedsstyrelsen dog ikke, at der er en reel sundhedsrisiko forbundet med bambusmelamin.

Stoffet i bambussokker og -tøj er lavet af bambusfibre. Mange af de bambusstrømper, du finder på Sokkeposten, er 80% bambus blandet med polyamid, elastan og/eller lycra. Fusionen af tråde i forskellige materialer i vævningen forstærker stoffet og giver utroligt blødt og behageligt tøj, hvor bambussen trods alt er det vigtigste komponent.

Processen fra bambus til tøj foregår ved at høste bambussen, makulere stænglerne og koge det makulerede bambus i en kombination af kemikalier. Det giver en grødet bambusmasse, der efter et par dage kan presses gennem små huller ned i et svovlsyrebad, hvor massen hærder til fine tråde. Disse tråde bruges til at spinde bambusgarn, og det færdigforarbejdede garn kaldes bomuldsviskose. Så skal garnet bare vaskes, bleges og tørres, så er det klar til at blive vævet til blød bambus-beklædning. 

Ja - og nej. Bambus er rigtig godt for miljøet; bambus frigiver mere ilt og optager 5 gange mere CO2 end en tilsvarende mængde træer. Der bruges ikke pesticider, kunstgødning eller kunstvanding til dyrkning af bambus, og der kan produceres omkring 10 gange mere bambus end bomuld pr. kvadratmeter. 

Når du køber bambustøj, skal du være opmærksom på, hvordan tøjet er fremstillet. I grove træk findes der to metoder til fremstilling af bomuldsviskose. Den ene er den klassiske viskose, hvor træfibre (eller bambusfibre) kommer i kemikaliebad for at nedbryde de hårde fibre til blød viskose. Desværre bliver kemikalierne i denne proces tit kun brugt en gang.

Lyocell er også viskose, men forarbejdningen foregår mere skånsomt og bæredygtigt. I fremstillingen af Lyocell bearbejdes fibrene i et lukket kredsløb med mindre skadelige kemikalier, der ydermere bliver genbrugt. Lyocell (eller Tencel, det er det samme) er altså bedre for miljøet, selvom begge dele tit kaldes viskose.

Der er mange fordele ved bambus kontra bomuld - både under dyrkningen af planten og ved det færdige tøj. I mange tilfælde er bambus bedre for både dig og miljøet.

Det eneste, bambus skal bruge for at vokse, er regnvand og sollys - det er ikke nødvendigt med kunstig vanding. Til sammenligning bruges der gennemsnitligt 8.000 liter vand til dyrkningen af 1 kg bomuld.

Der bruges heller ingen pesticider eller kunstgødning i dyrkningen af bambus, hvorimod bomuldsdyrkning menes at være ansvarlig for 25% af de insekticider og 10% af de pesticider, der bliver brugt på verdensplan.

Bambus er en græsart, og derfor skyder den hurtigt igen efter høsten - derfor kan der dyrkes omtrent 10 gange mere bambus end bomuld pr. kvadratmeter.

Tøj af bambustekstil har bedre ventilation og absorberingsevne end bomuld, det er helt vidunderligt blødt på grund af de glatte bambusfibre, det er allergivenligt, og det giver naturlig UV-beskyttelse; bambus kan filtrere 97,5% af de skadelige UV-stråler. Bambus har også god varmeregulering, hvilket betyder at tøjet er dejligt køligt i varmt vejr, men samtidig kan hjælpe dig med at holde varmen på en kold dag. 

Bambustøj er også så godt som krølfrit, og du behøver derfor ikke stryge det. Desuden indeholder bambus et naturligt antibakterielt stof, som er med til at bekæmpe de bakterier, der er skyld i svedlugt.

Ja. Bambus optager 5 gange så meget CO2 og udleder 35% mere ilt end en tilsvarende mængde træer; bambus er altså med til at bekæmpe den globale opvarmning. Det er ikke nødvendigt at bruge pesticider eller kunstgødning for at dyrke bambus; plantens indhold af “Bamboo kun” virker som et naturligt forsvar mod svampe- og bakterieangreb samt skadedyr. Til sammenligning menes det at 25% af verdens insekticider og 10% af verdens pesticider bliver brugt til bomuldsdyrkning.

Bambus vokser højt og tæt, og det giver op til 10 gange bedre udbytte sammenlignet med bomuldsdyrkelse.

Bambus er en græsart og kan - nøjagtigt som din græsplæne - vokse igen hurtigt efter høst. Det er altså ikke nødvendigt at genplante bambus efter høsten, og den kan høstes kontinuerligt uden at skade det omkringliggende miljø. 

Pandaerne er helt uberørte af bambusplantagerne, og af de over 1200 kendte bambusarter spiser pandaerne kun 25 forskellige slags - og disse bruges ikke til fremstilling af f.eks. tekstiler

Bambus er en plante i græsfamilien. Mange tror, bambus er en slags træ, fordi det er hårdt og imponerende stærkt, men det er en slags sødgræs. Bambussen består af 50% lignin, 40% cellulosefibre og 10% vaskulære bundter. 

Lignin kommer af det latinske ord for “træstof”, og det virker (populært sagt) som “betonen” i cellevæggen, mens cellulosen kan sammenlignes med “armeringsjern”. De vaskulære bundter transporterer næringsstoffer og væske på samme måde som det menneskelige kredsløbssystem.

“Bambus” er en samlet betegnelse for forveddede (hårde/træagtige) græsarter, og der findes omkring 1000 forskellige bambusarter. Meget bambustekstil er fremstillet af Moso kæmpebambus, der kan blive op til 28 meter høj.

Bambusviskose er en slags viskose fremstillet af bambusfibre. Viskose kan fremstilles af forskellige fibre; traditionelt er det blevet lavet af træ eller græsarter. Navnet “viskose” henviser til den måde, træfibrene er blevet bearbejdet på. Fibrene bliver udsat for en kemisk nedbrydning for at blive til blød viskose, og ved denne metode bliver kemikalierne desværre typisk kun brugt en gang. 

Lyocell, derimod, er også en slags viskose, men her foregår forarbejdningen mere skånsomt og miljøvenligt. Her bearbejdes fibrene i et lukket kredsløb, og kemikalierne er mindre skadelige og bliver genbrugt. Alt i alt bliver Lyocell produceret på en mere skånsom og bæredygtig måde, end viskose typisk gør. Hvis du støder på ordet “Tencel”, er det det samme som Lyocell.

Bambus består af cirka 40% cellulosefibre, og det er dem, der bliver kaldt bambusfibre. Cellulosefibrene bruges til fremstilling af bambustekstil. Viskose (eller Lyocell) er populært fordi det er meget blødt og behageligt.

I hundredvis af år har kineserne brugt bambus til knive, spyd, vandrør, stilladser, kurve, byggematerialer og meget mere. I dagens Danmark bruges bambus nok oftest til ting som møbler, boligtilbehør (skærebrætter f.eks.) eller blomsterpinde.

På University of Beijing opdagede man i 2001, hvordan man kan fremstille tekstil fra bambusfibre. Bambustekstil er især godt til kropsnært tøj som sokker, underbukser og T-shirts, fordi det er blødt, behageligt og åndbart. Ydermere er bambusfibrene naturligt antibakterielle, hvilket er med til at bekæmpe svedlugt, der er forårsaget af bakterier.

Det kommer meget an på, hvad du skal bruge dem til. Skal du for eksempel på skiferie, vil vi helt klart anbefale skisokker. 

Til dig, der har problemer med svedige eller sure tæer, er bambusstrømper sandsynligvis det bedste valg. Har du brug for et par gode, varme sokker til de kolde vintermåneder eller til at have på i gummistøvler, bør du overveje et par uldsokker. 

Skal du have sneakers på til shorts eller sommerkjolen, synes vi det bedste bud er et par korte ankelsokker eller footies. Mangler du strømper, der passer i stiletterne, bør du gå efter nylonstrømper.

Alle de strømper, der findes på markedet, tjener et formål, og det drejer sig hovedsageligt om at finde de rigtige sokker til de individuelle behov. Sandsynligvis får du i løbet af et år brug for mange forskellige slags sokker, og derfor er det altid godt for eksempel at have et par uldsokker i skuffen til de kolde dage.

På Sokkeposten er vi dog ret vilde med bambusstrømper, fordi de er super bløde, lækre og slidstærke, og dem kan vi varmt anbefale til alt slags vejr, fordi bambussokkerne altid vil holde dine fødder i en behagelig temperatur.

Der er mange gode ting ved bambus! Selvfølgelig er det godt, at pandaerne har noget at spise, men der er mange flere fordele ved planten. For eksempel er bambus den plante på jorden, der vokser hurtigst, hvilket betyder, at der kan dyrkes betydeligt mere bambus pr. kvadratmeter end eksempelvis bomuld. Mens bambussen gror, frigiver den en masse ilt og optager 5 gange mere CO2 sammenlignet med træer.

Bambusplanten er utroligt hårdfør og behøver hverken insektdræbende midler, pesticider eller kunstgødning for at trives. Den kan vokse nærmest alle steder, og under gunstige forhold kan den vokse op til 15 cm dagligt - der er dog observeret bambusplanter, der er groet over 120 cm på et døgn! 

For at være modstandsdygtig overfor bakterieangreb indeholder bambussen et naturligt antibakterielt stof - og dette stof (bamboo kun) findes også i de bambusfibre, der bliver brugt til tekstilproduktion. Faktisk er den antibakterielle effekt så god, at over 70% af de bakterier, der kommer i nærheden af bambustekstilet, bliver elimineret - selv efter stoffet har været 50 gange i vaskemaskinen. 

Det er især praktisk til sokker, hvor “bamboo kun” bekæmper de bakterier, der er skyld i sure tæer. Ud over det, er bambustekstil blødt og glat samt utroligt slidstærkt. Det holder både farve og facon godt, og du vil helt sikkert ikke fortryde købet af bambusstrømper!

Bambusfibre er de naturlige fibre, der er i bambus. Bambusfibrene har ingen ru elementer, og derfor er resultatet meget blødt og glat stof. Når bambussen skal forvandles fra plante til tekstil, udvinder man disse fibre. Bambusfibrene har mange af de samme kvaliteter, som bambusplanten har - for eksempel modstandsdygtighed overfor bakterieangreb grundet et antibakterielt stof, der findes i planten. Bambus er også stærkt og fleksibelt, hvilket resulterer i slidstærkt tekstil.

De bambusfibre, der bruges til fremstilling af tekstil, kommer fra bambusplanter, der er 3-4 år gamle, og som vokser i det sydøstlige Kina i et naturbeskyttet område. Hvordan man kan omdanne bambussen til tekstil blev opdaget i 2001 ved University of Beijing, og siden har tøj af bambusfibre gået sin sejrsgang over hele jorden.

Du kan købe dine bambusstrømper på Sokkeposten.dk - her finder du et stort udvalg af bambussokker til damer, herrer og børn. Uanset om du leder efter korte footies eller almindelige strømper, kan de købes her. Vi har masser af farver, mønstre, mærker og modeller, så der er noget til hele familien.

På Sokkeposten finder du bambusstrømper i mange prisklasser. Du kan få sokker af bambus helt ned til 10,- så de er altså ikke dyrere end alle mulige andre strømper.

Typisk vil et par bambussokker her koste maksimalt 69,- men der er altid mulighed for at opnå mængderabat ved køb af flere par og gode tilbud på gaveæsker med 2-7 par sokker.

Ja - og nej. Om vinteren holder bambussokker dine fødder tørre og varme, mens de om sommeren er med til at holde dine tæer i en behagelig temperatur. Forklaringen på det er, at bambus kan optage 50% mere fugt end bomuld, hvilket holder fødderne tørre, og når dine fødder bliver varme, vil denne fugt fordampe og dermed have en kølende effekt. Resultatet er altså strømper, der er behagelige i både varmt og koldt vejr. De er dog ikke helt lige så varme som f.eks. uldsokker.

Der er mange gode grunde til at vælge bambusstrømper. Med sokker af bambus er du nemlig god ved både dine fødder og miljøet. Bambusfibrene, som strømperne er lavet af, er så bløde og glatte, at de nærmest føles som silke. De indeholder desuden et naturligt antibakterielt stof, som er med til at bekæmpe de bakterier, der er skyld i sure tæer, men som også hjælper til at berolige huden, hvilket er dejligt, hvis du har følsom hud eller lider af eksem. 

Bambussokker kan også absorbere 50% mere fugt end bomuld, hvilket holder dine fødder tørre, og holder dine tæer i en behagelig temperatur. Når fugten, som sokkerne har optaget, fordamper, har det en kølende effekt. 

Måske har du (som mange andre) et par træls, stive, blege bomuldsstrømper i sokkeskuffen, og her er bambus også bedre. Strømper af bambus holder sig nemlig dejligt bløde og behagelige, samtidig med at de er slidstærke og holder farven meget bedre end bomuld. 

Bambus er også et bæredygtigt produkt. Det er den hurtigst voksende plante på jorden, og der kan - uden brug af pesticider - dyrkes 10 gange så meget bambus som bomuld på samme areal. Ydermere optager bambussen 5 gange mere CO2 end en tilsvarende mængde træer, og ved indfarvningen af bambustekstil bruges der langt færre kemikalier sammenlignet med bomuld.